Kort svar: Selve brændeovnen koster typisk 5.000–20.000 kr. Med installation, eventuel ny skorsten og skorstensfejerens godkendelse ender den samlede pris et sted mellem 8.500 og 50.000 kr. Den største forskel er skorstenen: Har du en brugbar skorsten i forvejen, kan du slippe med under 15.000 kr. i alt. Skal der en ny stålskorsten til, lægger det typisk 10.000–25.000 kr. oveni.
Hvad består prisen af?
Post
Typisk pris
Brændeovn
5.000–20.000 kr.
Installation (tilslutning, røgrør, gulvplade)
3.000–8.000 kr.
Ny stålskorsten, hvis nødvendig
10.000–25.000 kr.
Skorstensfejerens syn og godkendelse
500–1.500 kr.
Samlet
ca. 8.500–50.000 kr.
Vejledende priser 2026. Kilde: byggeli.dk.
Tre typiske scenarier
1. Du udskifter en gammel ovn og har en god skorsten. Du skal bruge en ny ovn, et nyt røgrør og syn. Regn med ca. 10.000–25.000 kr. i alt. Tjek om skorstenen passer i dimension til den nye ovn – en moderne ovn kan have brug for en mindre diameter end en gammel.
2. Du har en murstensskorsten, der skal fores. Gamle skorstene er ofte for store eller utætte til en moderne ovn. En foring med stålrør eller keramiske moduler koster typisk nogle tusinde til godt 10.000 kr. oveni.
3. Der er ingen skorsten. Så skal der en ny stålskorsten eller modulskorsten op, og det er her, prisen stiger. Du kan spare en del ved at montere skorstenen selv – se vores guide til at bygge din egen skorsten.
Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger ovn?
Effekt: En ovn på 4–6 kW er nok til de fleste stuer. En for stor ovn skal skrues ned, og så brænder den urent og sviner.
Svanemærket eller tilsvarende: Moderne, mærkede ovne udleder langt færre partikler end ældre modeller. Det er også vigtigt i forhold til kommunale krav.
Konvektion eller stråling: Konvektionsovne fordeler varmen i rummet og er sikrere at stå tæt på. Ovne med sten (fx klæbersten) afgiver varmen langsomt og længe efter, ilden er gået ud.
Friskluftstilslutning: I tætte, nyere huse bør ovnen hente forbrændingsluften direkte udefra, så den ikke “stjæler” luft fra huset.
Skorstensfejeren skal syne installationen, før du må tænde op første gang.
Afstand til brændbart materiale fremgår af ovnens og skorstenens monteringsvejledning. Følg den til punkt og prikke – den er det, skorstensfejeren syner efter.
Gulvplade: Står ovnen på et brændbart gulv, skal der en gulvplade af ikke-brændbart materiale foran lågen.
Gamle ovne: Ovne fra før 2003 skal skiftes eller fjernes ved salg af huset, og flere kommuner kræver nu udskiftning af ovne fra før 2008. Læs mere i vores guide til brændeovn eller pilleovn.
Kommunen: Tjek med din kommune, om der er lokale regler for brændeovne i dit område – nogle kommuner har skrappere krav end andre.
Kan en brændeovn betale sig?
Som primær varmekilde er brændeovnen sjældent billigst, hvis du skal købe brænde. Med adgang til billigt eller gratis træ kan den spare en del på varmeregningen – især i huse med elvarme eller olie. Men for de fleste er brændeovnen først og fremmest et hyggekøb, og det er en helt fin grund til at købe den.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et hjemmebatteri koster typisk 35.000–80.000 kr. installeret afhængigt af størrelsen (5–15 kWh) og om der skal ny hybridinverter til. Det kan hæve den andel af solcellestrømmen, du selv bruger, fra 30–40 % til 60–80 %. Men i 2026 og 2027 er elafgiften næsten fjernet, og det gør hver kWh, du flytter fra dag til aften, mindre værd. For de fleste husstande tjener et batteri sig ikke hjem inden for batteriets levetid med dagens priser. Undtagelserne er beskrevet nedenfor.
Hvad gør et batteri?
Uden batteri sælges den strøm, du ikke bruger med det samme, til nettet – ofte for meget lidt midt på dagen, hvor alle solceller producerer. Med et batteri gemmer du overskuddet og bruger det om aftenen i stedet for at købe strøm.
Værdien af et batteri er altså forskellen mellem det, du ville have betalt for strømmen om aftenen, og det, du ville have fået for at sælge den midt på dagen.
Et realistisk regnestykke
Tag et 10 kWh-batteri til 60.000 kr. installeret:
Batteriet flytter i praksis omkring 2.500 kWh om året (mest fra april til september – om vinteren er der sjældent overskud at gemme).
Værdien af hver flyttet kWh er forskellen mellem købsprisen om aftenen (fx 2,00 kr.) og salgsprisen om dagen (fx 0,40 kr.) = 1,60 kr.
Årlig værdi: 2.500 × 1,60 = 4.000 kr.
Tilbagebetalingstiden bliver ca. 15 år – og mange batterier er garanteret til 10 år eller et vist antal cyklusser. Regnestykket er et eksempel; din egen elpris og dit forbrug ændrer tallene. Men pointen står: Det er svært at få et batteri til at hænge sammen på elbesparelsen alene i 2026.
Hvornår kan det alligevel give mening?
Du har et stort aftenforbrug og et stort solcelleanlæg med meget overskud.
Du vil have nødstrøm. Nogle batterier kan holde vigtige kredsløb kørende ved strømsvigt. Det er en tryghedsværdi, ikke en økonomisk.
Du kan tjene på elprisudsving. Med en timepris kan et smart batteri lade op om natten, når strømmen er billig, og bruge den i spidstimerne. Det kræver styring, der faktisk gør det.
Elafgiften vender tilbage i 2028. Stiger afgiften igen, stiger værdien af hver flyttet kWh. Men det er et bet på fremtidige regler.
Hvis du alligevel vil købe
Tjek kompatibilitet. Batteriet skal kunne arbejde sammen med din inverter. Ellers skal der en ny hybridinverter til, og så stiger prisen markant.
Sammenlign den samlede løsning. Batterimoduler kan se billige ud – et 5 kWh-modul kan koste under 10.000 kr. – men BMS, inverter, installation og sikkerhedsudstyr kommer oveni.
Kig på garantien: antal år, antal cyklusser og hvor meget kapacitet batteriet garanteres at have tilbage.
Få en elinstallatør til at installere det. Batterier skal installeres og anmeldes korrekt.
Før du investerer i et batteri, så prøv at flytte forbruget til dagtimerne i stedet:
sæt vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine til at køre midt på dagen,
lad elbilen, mens solen skinner – se vores guide til ladebokse,
lad en varmepumpe eller varmtvandsbeholder varme ekstra op, når der er overskud.
Det gør præcis det samme som et batteri – det øger dit eget forbrug af solcellestrøm – og det koster ingenting. Læs også vores guide til, om solceller kan betale sig i 2026.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: En ladeboks koster i 2026 typisk 2.000–6.500 kr. at købe, og installationen koster ofte et par tusinde kroner oveni – mere, hvis der skal trækkes kabel langt, eller eltavlen skal opgraderes. Før 2026 var et ladeabonnement med elafgiftsrefusion ofte en god forretning. Men elafgiften er sat ned til 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027, og refusionen er dermed faldet fra ca. 72 øre til under 1 øre pr. kWh. For de fleste betyder det: Køb ladeboksen, og drop abonnementet.
Hvad skete der med refusionen?
Tidligere kunne elbilejere få refunderet det meste af elafgiften på den strøm, bilen blev ladet med – typisk omkring 72 øre pr. kWh. Det krævede en ladeboks med en måler, som var registreret hos en godkendt operatør, og derfor solgte mange selskaber ladebokse på abonnement.
Med afgiftsnedsættelsen i 2026 og 2027 er der næsten ingen afgift tilbage at refundere. Refusionen på under 1 øre pr. kWh kan ikke dække et abonnement på 49–99 kr. om måneden.
Har du allerede et abonnement, så tjek opsigelsesvilkårene. Ofte kan du overtage boksen eller opsige med kort varsel.
Hvad koster en ladeboks?
Løsning
Typisk pris
Ladeboks uden installation
2.000–4.000 kr.
Ladeboks inkl. standardinstallation
5.000–6.500 kr.
Ekstra ved lang kabelføring eller ny gruppe i tavlen
fra et par tusinde kr.
Eksempler på priser fra danske forhandlere, 2026. Kilde: elberegner.dk.
Prisen på installationen afhænger mest af, hvor langt der er fra eltavlen til parkeringspladsen, og om husets stikledning og tavle kan klare den ekstra belastning.
11 kW eller 22 kW?
11 kW er rigeligt for langt de fleste. En typisk elbil lades fuld på en nat.
22 kW kræver, at både bilen og husets stikledning kan håndtere det. Mange biler kan kun lade med 11 kW på vekselstrøm, så de 22 kW udnyttes ikke.
3,7 kW (1-faset) kan være nok, hvis du kører kort hver dag, eller huset kun har 1-faset forsyning.
Er du i tvivl, så vælg en 11 kW-boks. Den dækker behovet hos næsten alle.
Hvad skal du kigge efter?
Dynamisk lastbalancering: Boksen skruer ned for ladningen, når huset bruger meget strøm – så du undgår at slå hovedsikringen fra, når ovn, vaskemaskine og bil kører samtidig.
App og timerstyring: Så du kan lade om natten eller i de timer, hvor strømmen er billigst.
Fast kabel eller stikdåse: Fast kabel er mest bekvemt. Stikdåse er pænere og passer til flere biler.
Udendørs klasse: Tjek IP-klassen, hvis boksen skal hænge udenfor.
Installation – det kræver en elinstallatør
Ladeboksen skal installeres af en autoriseret elinstallatør. Den skal have sin egen gruppe med HPFI/fejlstrømsafbryder af den rigtige type, og installatøren skal vurdere, om husets forsyning kan klare belastningen. Det er ikke et gør-det-selv-projekt – heller ikke selvom kablet allerede ligger der.
Du kan se udvalget af ladebokse hos WATTOO og Elvvs.dk og sammenligne priser på selve boksen, før du beder elinstallatøren om et tilbud på installationen. Spørg installatøren, om de monterer bokse, du selv har købt.
Kan det betale sig at lade hjemme?
Ja. Du lader til din almindelige elpris, og med en timeaftale kan du flytte ladningen til nattens billigste timer. Det er typisk markant billigere end at lade på offentlige ladere. Har du solceller, kan du lade bilen om dagen, når solen skinner – det gør begge investeringer bedre, som vi beskriver i guiden kan solceller betale sig i 2026.
Hvad sker der i 2028?
Afgiftsnedsættelsen gælder 2026 og 2027. Kommer afgiften tilbage, kan refusion igen blive aktuelt. Vælg derfor gerne en ladeboks med en godkendt måler, der kan tilknyttes en refusionsordning senere – uden at binde dig til et abonnement nu.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Efterisolering af et uudnyttet loft koster typisk 200–400 kr. pr. m² med materialer og arbejdsløn, og det er ofte den energiforbedring, der tjener sig hurtigst hjem i et ældre hus. Målet er mindst 300 mm isolering i alt – gerne 350–400 mm. Besparelsen er typisk 4.000–10.000 kr. om året, afhængigt af hvor lidt isolering der er i dag. Du kan godt gøre det selv, men pas på ventilationen i loftrummet og dampspærren – det er her, fejlene sker.
Hvornår kan det betale sig?
Kig op på loftet med en lommelygte. Isoleringen kan måles med en tommestok:
Isolering i dag
Vurdering
Under 100 mm
Klar gevinst – efterisolér snarest
100–200 mm
God gevinst, typisk kort tilbagebetalingstid
200–300 mm
Mindre gevinst, men ofte stadig rentabelt
Over 300 mm
Sjældent pengene værd at lægge mere
Mange huse fra 60’erne og 70’erne har 100–150 mm isolering, som med tiden er faldet sammen. Her er gevinsten stor.
Hvad koster det?
Metode
Typisk pris pr. m²
Mineraluldsmåtter lagt af håndværker
200–350 kr.
Indblæst granulat (papiruld/mineraluld)
200–400 kr.
Materialer alene, hvis du selv lægger
ca. 60–150 kr. afhængigt af tykkelse
Vejledende priser 2026. Kilde: tomrerne.dk og danske isoleringsfirmaer. Svær adgang og oprydning trækker prisen op.
For et hus med et loftareal på 120 m² ender en håndværkerløsning typisk på 25.000–45.000 kr. Med en besparelse på 4.000–10.000 kr. om året er den tjent hjem på 3–10 år.
Husk også håndværkerfradraget: Efterisolering giver grønt håndværkerfradrag på op til 9.000 kr. pr. person i 2026 – men kun for arbejdslønnen.
Måtter eller indblæsning?
Måtter (glasuld eller stenuld) er oplagte, hvis loftrummet er let tilgængeligt, og du kan stå eller kravle rundt. Lægges i to lag med forskudte samlinger, så der ikke opstår kuldebroer.
Indblæsning af granulat er smart, når loftrummet er lavt eller svært tilgængeligt. Granulatet fylder alle hjørner og omkring spær og kabler. Kræver en maskine og gøres derfor typisk af et firma.
De tre fejl, der giver fugt og skimmel
Ventilationen lukkes til. Loftrummet skal ventileres, typisk ved tagfoden. Blæser eller lægger du isolering helt ud i tagfoden, lukker du for luften. Brug isoleringsstop eller vindplader, så der stadig er fri luftpassage.
Utæt dampspærre. Varm, fugtig luft fra huset må ikke trænge op i isoleringen. Har loftet ingen dampspærre, eller er den utæt ved lemme, spots og rørgennemføringer, skal det tætnes først. Loftlemmen er en klassisk synder.
Gamle fugtskader dækkes til. Er der mug på undertaget eller sorte pletter på spærene, skal årsagen findes og udbedres, før der lægges ny isolering.
Sådan gør du selv – kort
Rengør og tjek dampspærren, og tæt huller omkring lemme og gennemføringer.
Sæt isoleringsstop ved tagfoden, så ventilationen bevares.
Læg det nye lag vinkelret på det eksisterende, så samlingerne forskydes.
Brug støvmaske, handsker og langærmet tøj – mineraluld klør og støver.
Lav en gangbro til loftlemmen, installationer og ventilationsanlæg, så du ikke træder isoleringen flad.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: En smart radiatortermostat erstatter det gamle termostathoved på radiatoren og lader dig styre temperaturen rum for rum efter et tidsprogram eller fra en app. Prisen starter omkring 400 kr. pr. termostat, og startsæt med gateway koster typisk 1.000–2.000 kr. De sparer mest i huse, hvor rummene bruges på forskellige tidspunkter, og hvor I i dag holder hele huset varmt hele døgnet. Du kan selv montere dem på 5 minutter pr. radiator – uden værktøj i de fleste tilfælde.
Hvordan sparer de penge?
En almindelig termostat holder en fast temperatur i rummet, uanset om der er nogen hjemme. En smart termostat kan:
sænke temperaturen om natten og når I er på arbejde,
varme soveværelset op kort før sengetid – og holde det køligt resten af dagen,
slukke for varmen, når et vindue åbnes (mange modeller registrerer et hurtigt temperaturfald),
varme gæsteværelset op, kun når der kommer gæster.
En tommelfingerregel, som mange energirådgivere bruger, er, at hver grad lavere indetemperatur sparer omkring 5 % på varmeregningen. Men den reelle besparelse afhænger helt af, hvordan I bruger huset i dag. Er I hjemme det meste af dagen og vil have samme temperatur overalt, sparer I næsten intet. Lyd & Billede testede tre modeller i februar 2026 og undlod bevidst at give et besparelsestal – fordi det kræver en meget lang måleperiode at dokumentere.
Ærlig vurdering: Smarte termostater er mest et komfortkøb med en besparelse som bonus. De tjener sig bedst ind i store huse med mange rum, der står ubrugte i løbet af dagen.
Obs: Varmepumpe og gulvvarme
Har du varmepumpe, så pas på med store natsænkninger. En varmepumpe kører mest effektivt ved en jævn temperatur. Store udsving kan få den til at arbejde hårdere – og nogle bruger elpatronen til at indhente temperaturen. Hold sænkningen på 1–2 grader.
Gulvvarme reagerer langsomt og styres typisk af rumtermostater på væggen, ikke af radiatortermostater. Der findes smarte rumtermostater til gulvvarme, men det er et andet produkt.
Det skal du tjekke, før du køber
Ventiltype. De fleste radiatorventiler i Danmark er fra Danfoss (RA, RAV, RAVL) eller har M30-gevind. Tag billede af din ventil og tjek, at der medfølger en adapter.
Økosystem. Nogle termostater kræver en gateway eller en “Thread border router” (fx en nyere Apple TV, HomePod eller Google Nest-højttaler). Andre kører på egen bro eller Zigbee. Vælg én løsning til hele huset.
Støj. Motoren i termostaten summer kort, når den justerer. I soveværelset kan det genere. Testen fra Lyd & Billede fremhævede netop, at nogle modeller er mere støjsvage end andre.
Batterilevetid. Typisk 1–2 år. Tjek batteritype, og om appen advarer, når de er ved at løbe tør.
Abonnement. Nogle producenter tager betaling for avancerede funktioner. Vælg en uden abonnement, hvis du kan.
Sådan monterer du dem
Skru det gamle termostathoved af – de fleste har en ring eller en klemme, der løsnes med hånden eller en lille skruetrækker.
Sæt den medfølgende adapter på ventilen.
Klik eller skru den smarte termostat på, og følg appens opsætning.
Kalibrér, så termostaten kender ventilens yderpunkter (sker oftest automatisk).
Det er ikke VVS-arbejde – du rører ikke ved vandet – så du må frit gøre det selv.
Vil du ikke bruge penge på elektronik, så start med det gratis: Skru ned for termostaten i rum, I ikke bruger, luk dørene mellem kolde og varme rum, og skru 1 grad ned i hele huset. Det kan give en stor del af besparelsen uden at købe noget.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et nyt pillefyr koster typisk 30.000–70.000 kr. installeret, og topmodeller op mod 120.000 kr. Driften koster 10.000–22.500 kr. om året for et almindeligt hus, alt inklusive. Det er markant billigere end olie – men i 2026 er en varmepumpe som regel endnu billigere i drift og langt mindre arbejde. Og har du allerede et pillefyr, kan du få 27.000 kr. i tilskud fra varmepumpepuljen til at skifte det ud med en luft til vand- eller jordvarmepumpe.
Hvad koster et pillefyr?
Type
Pris inkl. installation
Budgetmodel
30.000–45.000 kr.
Mellemklasse
50.000–70.000 kr.
Premium med automatisk askeudtag og stort lager
80.000–120.000 kr.
Vejledende priser 2026. Kilde: FyrXperten.
Oveni kommer ofte en ny varmtvandsbeholder, et pillelager eller en silo, og eventuelt en ny skorsten eller foring.
Hvad koster det at fyre?
Et pillefyr bruger typisk:
Husets størrelse
Piller pr. år
Ca. 100 m²
2–3 tons
150–200 m²
3–5 tons
250–300 m²
5–8 tons
Med en pillepris på 3.000–3.800 kr. pr. ton for god kvalitet (ENplus A1, købt på palle) koster brændslet 9.000–19.000 kr. om året for et mellemstort hus. Dertil kommer service og reservedele (2.000–5.000 kr.) og strøm til sneglen og blæseren (500–1.250 kr.).
Til sammenligning har Bolius regnet de samlede årlige udgifter for et standardhus på 130 m² til ca. 22.000 kr. for pillefyr, ca. 18.500–20.500 kr. for en luft til vand-varmepumpe og ca. 38.000 kr. for oliefyr (september 2026).
Pillefyr eller varmepumpe?
Pillefyret vinder, når:
du har adgang til billige piller eller selv producerer biobrændsel,
huset er meget dårligt isoleret og kræver høje fremløbstemperaturer, som en varmepumpe har svært ved,
du vil være uafhængig af elprisen.
Varmepumpen vinder, når:
du vil slippe for at bære pillesække, tømme aske og rense fyret,
du vil have lavere samlede udgifter over tid,
du kan få 27.000 kr. i tilskud til skiftet.
For de fleste parcelhuse er varmepumpen i 2026 det bedste valg. Pillefyret er ikke et dårligt fyr – men arbejdet og vedligeholdelsen er reelle ulemper, som tal på en side let overser.
Skift fra pillefyr til varmepumpe – med tilskud
Energistyrelsens varmepumpepulje giver 27.000 kr., når en luft til vand- eller jordvarmepumpe erstatter et oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel, fx et pillefyr. Betingelserne er blandt andet, at du selv bor i huset, at der ikke er planlagt fjernvarme, og at du søger, før du skriver under på et bindende tilbud. Puljen havde ca. 75 mio. kr. tilbage i starten af september 2026 og lukker senest 30. november.
Et pillefyr holder typisk 15–20 år. Holder du det i god stand, kører det mere effektivt og driftssikkert:
Køb gode piller. ENplus A1-certificerede piller giver mindre aske og færre driftsstop. Billige piller af ukendt kvalitet kan give slagger og tilstopning.
Køb i foråret. Pillepriserne er typisk 5–15 % lavere i april–juni end i oktober–november.
Rens jævnligt. Brændkammer og askeskuffe skal tømmes efter producentens anvisning – ofte ugentligt i fyringssæsonen.
Få årligt eftersyn. En servicetekniker justerer forbrændingen og skifter sliddele, før de går i stykker midt i januar.
Skal du bruge reservedele, beholdere eller tilbehør til fyret, kan du se udvalget hos DBVVS og Hedestoker.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget plads kræver pillerne?
3–5 tons piller fylder meget. Mange bruger et pillelager eller en silo i kælder, bryggers eller et skur, fyldt med en tankbil én til to gange om året. Et magasin på selve fyret rækker typisk kun nogle dage.
Kan pillefyret kombineres med solvarme?
Ja, og det er en god kombination. Om sommeren kan solvarmen dække det meste af det varme vand, så fyret kan stå slukket.
Hvad med en pilleovn i stuen i stedet?
En pilleovn varmer primært ét rum og laver ikke varmt vand. Læs forskellen i vores guide til brændeovn eller pilleovn.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: En luft til luft varmepumpe koster typisk 14.000–35.000 kr. installeret for et almindeligt enfamiliehus, og en multisplit med flere indedele koster 28.000–55.000 kr. Den giver 3–4 kWh varme for hver kWh strøm og kan derfor skære 40–70 % af varmeforbruget i de rum, den dækker, hvis du i dag har elvarme. Den er perfekt til sommerhuse, huse med elvarme og som supplement til et olie- eller pillefyr. Den kan ikke lave varmt vand, og der er ikke tilskud til den.
Sådan virker den
En luft til luft varmepumpe består af en udedel og en eller flere indedele, der hænger på væggen. Udedelen henter varme fra udeluften, og indedelen blæser varm luft ind i rummet. Om sommeren kan den køre baglæns og køle.
Det vigtige at forstå: Den varmer luften i det rum, indedelen hænger i, og i de rum, den varme luft kan strømme hen til. Et åbent køkken-alrum og en stue fungerer godt. Et soveværelse for enden af en gang med lukket dør får næsten ingen varme.
Hvad koster den?
Løsning
Typisk pris inkl. installation
Sommerhus, ca. 70 m²
12.000–17.000 kr.
Enfamiliehus, ca. 95 m²
19.000–24.000 kr.
Villa, ca. 140 m²
28.000–42.000 kr.
Multisplit (2–4 indedele)
28.000–55.000 kr.
Vejledende priser 2026. Kilde: tomrerne.dk og danske installatører.
Hvad sparer du?
Tommelfingerreglen er enkel: Med en SCOP på omkring 4 får du 4 kWh varme for 1 kWh strøm. Bruger du i dag 8.000 kWh elvarme om året i de rum, pumpen kan dække, falder forbruget typisk til 2.000–2.500 kWh. Med en elpris på 2 kr. pr. kWh er det en besparelse på 11.000–12.000 kr. om året.
Har du oliefyr, er besparelsen også stor, fordi strøm gennem en varmepumpe er langt billigere end olie pr. kWh varme. Men oliefyret skal stadig lave varmt vand og varme de rum, pumpen ikke når.
Tilbagebetalingstiden er derfor ofte kun 2–4 år i et hus med elvarme – og det gør luft til luft til en af de mest rentable energiforbedringer, der findes.
Hvornår giver den mening?
Ja tak:
Du har direkte elvarme (elradiatorer eller elpaneler).
Du har et sommerhus, der skal holdes frostfrit og varmes op i weekender.
Du har oliefyr eller pillefyr og vil skære forbruget ned nu, mens du sparer op til en luft til vand-varmepumpe.
Huset er åbent, så varmen kan fordele sig.
Nej tak:
Du har fjernvarme – den er typisk billigere pr. kWh.
Huset består af mange små, lukkede rum.
Du forventer, at den skal erstatte hele varmeanlægget. Den laver ikke varmt vand, og der er ikke tilskud fra varmepumpepuljen til luft til luft.
SCOP-værdien: Jo højere, jo bedre. Kig efter SCOP 4,5 eller mere for kolde klimaer (“nordisk” model). Mange producenter har særlige nordiske modeller, der arbejder bedre ved frost.
Kapacitet: Den skal passe til rummet og husets varmetab. For stor giver korte driftsperioder og slid, for lille giver kolde dage.
Lydniveau: Tjek både indedelens lyd (vigtig i stuen) og udedelens (vigtig for naboen). Kommunerne arbejder typisk med en grænse på 35 dB om natten ved skel i villaområder.
Styring: Wi-fi-styring gør det nemt at tænde varmen i sommerhuset, inden du kører.
Filter: Et filter, der er let at tage ud og rengøre. Skal renses hver 1.–3. måned i fyringssæsonen.
En luft til luft varmepumpe indeholder kølemiddel, og derfor skal den installeres af en autoriseret installatør med kølecertifikat. Monterer du den selv, bortfalder garantien, og du risikerer, at forsikringen ikke dækker. Mange installatører tilbyder at montere en maskine, du selv har købt, men spørg først – nogle vil kun montere deres egne.
Placér udedelen:
på et solidt fundament eller vægbeslag, hævet over snefald,
væk fra soveværelsesvinduer – både dine egne og naboens,
så kondensvand kan løbe væk uden at fryse til is på en gangsti.
Ofte stillede spørgsmål
Kan den varme, når det er -15 grader?
Ja, moderne modeller leverer varme ned til -20 °C eller lavere. Effekten falder dog ved meget lav temperatur, så på de koldeste dage kan du have brug for supplerende varme.
Hvor meget strøm bruger den om året?
Det afhænger helt af, hvor meget varme du bruger. I et hus, der før brugte 8.000 kWh elvarme i de dækkede rum, ligger forbruget typisk på 2.000–2.500 kWh.
Kan jeg få tilskud?
Nej. Varmepumpepuljen dækker kun luft til vand- og jordvarmeanlæg. Arbejdslønnen kan dog i nogle tilfælde give grønt håndværkerfradrag – tjek reglerne på skat.dk.
Artiklen er skrevet september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Ja, du må godt selv montere en præfabrikeret stål- eller modulskorsten. Mange sæt er netop lavet til gør-det-selv. Men skorstensfejeren skal altid syne og godkende installationen, før du må tænde op, og du skal følge producentens monteringsvejledning til punkt og prikke – især afstanden til brændbart materiale og højden over taget. Laver du selv arbejdet, kan du typisk spare en god del af håndværkerregningen på en skorstensinstallation.
Hvilken skorsten skal du vælge?
Stålskorsten (dobbeltvægget, isoleret): Den mest almindelige løsning til brændeovne i huse uden murstensskorsten. Den består af rør, der klikkes sammen, og føres enten op gennem huset eller udvendigt op ad facaden. Let at montere og relativt billig.
Modulskorsten (keramisk/letbeton): Består af keramiske inderrør i moduler af letbeton eller pimpsten. Tungere og kræver et fundament, men meget robust og med lang levetid. Fx Schiedel og Isokern.
Foring af gammel skorsten: Har du en murstensskorsten, der er utæt eller for stor til den nye ovn, kan den fores med et stålrør eller keramiske moduler. Det er ofte billigere end en ny skorsten.
Reglerne står i bygningsreglementet, men i praksis er det producentens monteringsvejledning og ovnens dokumentation, der fastsætter de konkrete afstande. Skorstensfejeren syner efter dem.
Afstand til brændbart materiale: Uisolerede røgrør kræver ofte mindst 225 mm afstand til brændbart materiale – afhængigt af ovnen. Isolerede skorstensrør kan komme meget tættere på, men afstanden står i vejledningen.
Gennemføring af loft og tag: Brug de godkendte gennemføringer og isolerede sektioner. Der skal være en ubrudt, isoleret sektion hvor røret passerer loftrummet.
Højde over taget: Skorstenen må ikke stå i læ af tagryggen. Den skal typisk ende over rygningen eller i en højde og afstand fra rygningen, som vejledningen angiver. For lav en skorsten giver dårligt træk og røg i stuen – og røggener hos naboerne.
Afstand til naboen: Kommunen kan stille krav, hvis røgen giver gener. Tænk på vindretning og naboens vinduer.
Sådan monterer du en stålskorsten (overblik)
Planlæg føringen. Beslut om skorstenen skal op gennem huset eller udvendigt. Indvendigt giver bedre træk (varm skorsten), udvendigt kræver ingen huller i lofter.
Få skorstensfejeren på råd tidligt. Mange skorstensfejere vil gerne kigge på planen, før du går i gang. Det sparer dig for at lave om.
Monter sokkel eller vægbeslag og byg skorstenen op sektion for sektion. Sektionerne klikkes eller spændes sammen.
Lav gennemføringer i loft og tag med de dele, der hører til systemet, og inddæk korrekt mod regn.
Monter topstykke og eventuel gnistfanger.
Tilslut ovnen med røgrør og en tæt samling.
Bestil syn hos skorstensfejeren, før du tænder op første gang.
Hvad koster det?
Et komplet sæt stålskorsten til et almindeligt enplanshus koster typisk fra omkring 10.000 kr. og op, afhængigt af længde, gennemføringer og mærke. Oveni kommer:
brændeovnen og røgrør,
inddækning til taget,
skorstensfejerens syn og godkendelse (typisk nogle hundrede til godt tusind kroner),
eventuelt en tømrer til hullet i taget, hvis du ikke selv har mod på det.
Laver du det hele selv, er besparelsen typisk arbejdslønnen – ofte flere dages arbejde for to håndværkere.
Husk reglerne for selve ovnen
Monterer du en ny skorsten til en gammel brændeovn, så tjek ovnens alder først. Ovne fra før 2003 skal skiftes eller fjernes ved salg af huset, og flere kommuner kræver nu, at ovne fra før 2008 udskiftes. Læs mere i vores guide til brændeovn eller pilleovn.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg anmelde skorstenen til kommunen?
Skorstensfejeren skal altid godkende installationen. Om du også skal anmelde byggeriet til kommunen, afhænger af projektet – spørg kommunen, hvis du er i tvivl, især hvis skorstenen ændrer husets udseende markant.
Hvor ofte skal skorstenen fejes?
Skorstensfejeren kommer typisk en gang om året for at feje og tjekke anlægget. Brugsfrekvens og type ovn kan ændre intervallet.
Kan en pilleovn nøjes med mindre?
Ja, mange pilleovne kan tilsluttes et mindre, isoleret røgrør – nogle endda gennem ydervæggen. Det kan være en billigere løsning i et hus uden skorsten.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Indvendig efterisolering af massive ydervægge er en af de mest risikable energiforbedringer, du kan lave. Gøres det forkert, flytter du duggrænsen ind i muren, og fugten kan give skimmel bag isoleringen, som du ikke kan se. Isolér højst 75 mm indvendigt, og brug enten en helt tæt dampspærre eller kapillaraktive plader. Prisen er typisk 1.800–2.400 kr. pr. m² (2024-priser), men besparelsen er ofte lille. Loftisolering og hulmursisolering er næsten altid bedre steder at starte.
Hvorfor er det risikabelt?
En uisoleret massiv murstensvæg er varm hele vejen igennem, fordi varmen inde fra huset løbende tørrer den. Sætter du isolering på indersiden, bliver selve muren kold. Den varme, fugtige indeluft vil gerne ud – og hvis den når ind til den kolde mur, fortættes den til vand.
Konsekvensen kan være:
skimmelsvamp bag isoleringen,
råd i træbjælkeender, der ligger i ydermuren,
frostskader på murværket, fordi det er koldere og vådere end før.
Risikoen er størst på facader, der får meget slagregn (typisk mod vest og sydvest), og i huse, der i forvejen har fugtproblemer.
Hvornår må du IKKE isolere indvendigt?
hvis muren har opstigende grundfugt,
hvis facaden er revnet, afskallet eller trækker vand ind,
hvis der er træbjælker i etageadskillelser, der ligger af på ydermuren, og du ikke kan sikre dem,
hvis du ikke kan lave en helt tæt dampspærre (fx på grund af mange rør og installationer).
Løs fugtproblemerne først – ellers gør isoleringen det værre.
To sikre metoder
1. Traditionel løsning med dampspærre
Et let skelet med isolering og gips, hvor en helt tæt dampspærre ligger på den varme side – højst en tredjedel inde i isoleringen set indefra. Alle samlinger skal tapes, og alle gennemføringer for stikkontakter og rør skal tætnes. Ét hul i dampspærren kan være nok til at give skimmel. Det kræver omhyggeligt arbejde.
2. Kapillaraktive plader
Plader af fx kalciumsilikat, porebeton eller særlige PUR-plader med kalciumsilikat-kanaler kan transportere fugt tilbage til rummet i stedet for at lukke den inde. De kræver ingen dampspærre, men de skal limes direkte på en ren, bærende væg uden gammel tapet eller maling, der spærrer. De er ofte den sikreste løsning i ældre murstenshuse.
Hvor tykt?
Højst 75 mm anbefales til indvendig efterisolering, typisk i ét lag på 50 eller 75 mm. Tykkere isolering giver kun lidt ekstra besparelse, men øger risikoen for fugt markant, fordi muren bliver endnu koldere. Du mister desuden gulvareal – 10 cm på en 5 meter lang væg er et halvt kvadratmeter.
Kan det betale sig?
Ærligt talt: ofte ikke, hvis du kun ser på varmeregningen. Bolius har et eksempel på en villa fra 1916 på 120 m², hvor 75 mm indvendig isolering af facaderne under vinduerne gav en besparelse på ca. 656 kr. om året med naturgas. Med en pris på 1.800–2.400 kr. pr. m² tager det mange årtier at tjene hjem.
Indvendig isolering giver til gengæld en mærkbart varmere væg at sidde op ad og mindre kuldenedfald. Det kan være grund nok i et enkelt rum, der altid er koldt.
Gør dette først
Før du overvejer indvendig isolering, så tjek de billige og sikre forbedringer:
Loftisolering – ofte den bedste investering i et ældre hus.
Hulmursisolering – har huset hulmur, kan den blæses fuld af granulat på én dag for en brøkdel af prisen.
Tætning af vinduer og døre – fjerner træk for få hundrede kroner.
Gulv mod kælder eller krybekælder – isolering nedefra kan give meget.
Du kan se priser på isoleringsmaterialer hos 10-4 online byggecenter. Og husk: Efterisolering udført af en håndværker kan give grønt håndværkerfradrag på op til 9.000 kr. pr. person i 2026 (kun arbejdslønnen).
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en rådgiver?
Ved indvendig isolering af hele facader: ja. En bygningsfysisk vurdering af den konkrete væg koster langt mindre end at udbedre en skimmelskade bagefter.
Kan jeg isolere udvendigt i stedet?
Udvendig isolering er teknisk den bedste løsning, fordi muren forbliver varm. Men den ændrer husets udseende og kan kræve tilladelse, især i bevaringsværdige huse og i lokalplanområder.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Har du oliefyr og ingen udsigt til fjernvarme, er en luft-til-vand-varmepumpe i dag næsten altid den billigste måde at varme huset op på. Et typisk parcelhus sparer omkring 17.000–20.000 kr. om året, når man regner alt med – også afskrivning på selve pumpen. Der er stadig 27.000 kr. i tilskud at hente i 2026, men puljen er ved at løbe tør. Nedenfor kan du se, hvordan regnestykket ser ud, hvornår det ikke kan betale sig, og hvad du skal have styr på, før du beder om tilbud.
Hvad koster det at varme et hus op med olie i dag?
Olieprisen har været alt andet end stabil det seneste år. I december 2025 kostede 1.000 liter fyringsolie omkring 10.000 kr. I september 2026 ligger den på knap 17.600 kr. hos de billigste forhandlere – og over 19.000 kr. i gennemsnit. Det er en stigning på over 70 procent på under et år.
Bolius har regnet på et standardhus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh om året (inkl. varmt vand). Tallene er de samlede årlige udgifter, altså brændsel, service, renter og afskrivning på anlægget:
Opvarmning
Samlet pris pr. år
Oliefyr
ca. 38.150 kr.
Gasfyr
ca. 23.740 kr.
Træpillefyr
ca. 22.030 kr.
Fjernvarme
ca. 20.050 kr.
Jordvarme
19.530–20.750 kr.
Luft til vand-varmepumpe
18.460–20.560 kr.
Kilde: Bolius, opdateret 9. september 2026. Olie er regnet med 12-måneders gennemsnitspris.
Oliefyret er altså næsten dobbelt så dyrt som en varmepumpe. Og tallet for olie er regnet på gennemsnitsprisen for det seneste år – med dagens pris er forskellen endnu større.
Regn selv efter: hvad sparer du?
Du kan lave et groft overslag på fem minutter. Find dit olieforbrug på de seneste opgørelser og brug de her tommelfingerregler:
Omregn olie til varme: 1 liter fyringsolie indeholder ca. 10 kWh. Et ældre oliefyr udnytter måske 80–85 % af det. Bruger du 2.000 liter om året, har huset altså brug for omkring 16.500 kWh varme.
Omregn varme til strøm: En luft-til-vand-varmepumpe leverer i praksis 3–3,5 kWh varme for hver kWh strøm over et helt år. Er dine radiatorer små, eller skal der køre meget varmt vand gennem dem, så regn med 3. Med gulvvarme kan du regne med 3,5 eller mere.
Gang med din elpris: 16.500 ÷ 3 = 5.500 kWh strøm. Til 2 kr. pr. kWh er det 11.000 kr. om året.
Til sammenligning koster 2.000 liter olie til dagens pris omkring 35.000 kr. Det er en årlig besparelse på ca. 24.000 kr. på selve driften – før service, som er nogenlunde det samme for de to løsninger.
Bemærk: Elafgiften er sat ned til under 1 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det gør varmepumpen ekstra attraktiv lige nu, men det er en midlertidig ordning. Regn gerne også på, hvordan det ser ud, hvis strømmen bliver 50 øre dyrere pr. kWh igen – det koster i eksemplet ca. 2.750 kr. ekstra om året, og det kan stadig betale sig.
Hvad koster en varmepumpe, og hvor hurtigt tjener den sig ind?
En luft-til-vand-varmepumpe inklusive installation koster typisk:
Husets størrelse
Pris inkl. montering
Under 150 m²
135.000–155.000 kr.
Ca. 150 m²
155.000–170.000 kr.
Ca. 200 m²
175.000–185.000 kr.
Ca. 250 m²
185.000–200.000 kr.
Vejledende priser fra OK, 2026. Få altid mindst tre tilbud – forskellen mellem installatører kan være 30.000 kr. eller mere.
Tager vi huset fra eksemplet ovenfor: 145.000 kr. minus 27.000 kr. i tilskud giver en nettoudgift på 118.000 kr. Med en besparelse på ca. 24.000 kr. om året er pumpen tjent hjem på omkring fem år. En varmepumpe holder typisk 15–20 år.
Oven i det kommer udgiften til at sløjfe olietanken, typisk 4.000–9.000 kr. Til gengæld slipper du for skorstensfejer og olieservice.
Varmepumpepuljen 2026: 27.000 kr. – men skynd dig
Energistyrelsens varmepumpepulje giver 27.000 kr. til en luft-til-vand- eller jordvarmepumpe, når den erstatter oliefyr, gasfyr, elvarme eller et biokedelanlæg (fx pillefyr). Puljen åbnede i februar, blev tømt i maj og genåbnede i juli med 200 mio. kr. ekstra. Den 8. september var der ca. 75 mio. kr. tilbage – det rækker til knap 2.800 husstande. Puljen lukker senest 30. november 2026, men sandsynligvis før.
De vigtigste betingelser:
Du skal eje og bo i huset (helårsbolig).
Huset må ikke have eller være planlagt til fjernvarme.
Du skal søge, før du går i gang. Har du allerede underskrevet et bindende tilbud, kan du ikke få tilskud. Bed om tilbud, men skriv ikke under, før du har fået tilsagn.
Luft-til-luft-varmepumper giver ikke tilskud.
Du søger på Energistyrelsens hjemmeside med MitID. Mange installatører tilbyder at hjælpe – men det er dit ansvar, at ansøgningen er sendt, før du skriver under.
Luft til vand, jordvarme eller luft til luft?
Luft til vand – det oplagte valg for de fleste
Pumpen står udenfor og henter varme fra luften. Den kobles direkte på dine eksisterende radiatorer eller gulvvarme og laver også det varme brugsvand. Det er den løsning, der ligner et oliefyr mest i brug: du skruer op på termostaten, og så bliver der varmt.
Jordvarme – billigst i drift, dyrest at etablere
Jordvarme henter varmen fra slanger gravet ned i haven. Jorden har nogenlunde samme temperatur hele året, så pumpen kører mere effektivt på de koldeste dage end en luft-til-vand-model. Til gengæld kræver det en stor have (typisk 1,5–2 gange husets opvarmede areal) eller en boring, og etableringen er dyrere. Samlet set ender de to løsninger tæt på hinanden i pris over årene. Læs mere i vores guide til jordvarme.
Luft til luft – et supplement, ikke en erstatning
En luft-til-luft-varmepumpe blæser varm luft ind i ét rum og koster typisk 15.000–30.000 kr. installeret. Den kan skære en tredjedel eller mere af olieforbruget i et åbent hus, men den laver ikke varmt vand og kan ikke fordele varmen til lukkede rum. Den giver mening som mellemløsning, hvis du ikke har råd til en luft-til-vand lige nu – eller i et sommerhus. Der er ikke tilskud til den.
Du kan se udvalget af luft-til-luft-varmepumper hos WATTOO og luft-til-vand-varmepumper hos WATTOO for at få en fornemmelse af priserne på selve maskinerne. Husk, at begge typer skal installeres af en autoriseret installatør med kølecertifikat – ellers bortfalder garantien, og du kan ikke få tilskud.
Hvornår kan det IKKE betale sig?
Fjernvarmen er på vej. Tjek kommunens varmeplan først. Kommer der fjernvarme inden for et par år, er det ofte den billigste løsning – og du kan ikke få varmepumpetilskud.
Huset er meget dårligt isoleret. En varmepumpe er mest effektiv ved lave fremløbstemperaturer. Skal der konstant køre 60–65 °C varmt vand ud i radiatorerne, falder effektiviteten markant. Loftisolering og tætning af vinduer er ofte billigere skridt, der bør komme først.
Du sælger huset inden for få år. Du får sjældent hele investeringen igen i salgsprisen, selvom et bedre energimærke hjælper.
Dit olieforbrug er lavt. Bruger du under ca. 800 liter om året, fx fordi du også fyrer med brænde, bliver tilbagebetalingstiden lang.
Tjekliste før du indhenter tilbud
Find dit faktiske forbrug – olieopgørelser fra de sidste 2–3 år. Installatøren skal bruge det til at dimensionere pumpen. En for stor pumpe tænder og slukker hele tiden og slides hurtigere.
Tjek radiatorerne. Skru termostaterne helt op en kold dag. Bliver huset varmt nok med 50–55 °C i radiatorerne? Hvis ikke, skal et par radiatorer måske skiftes til større.
Vælg placering med omtanke. Kommunen fastsætter støjgrænsen ved skel – typisk 35 dB om natten i villakvarterer. Placér ikke pumpen under naboens soveværelsesvindue, og stil den på et tungt betonfundament. Energistyrelsen har en gratis støjberegner.
Søg tilskud – før du skriver under.
Planlæg olietanken. Tanken skal tømmes og enten fjernes eller afblændes, og kommunen skal have besked senest fire uger efter.
Spørg ind til styring. En pumpe, der kan flytte opvarmningen til timer med billig strøm, sparer yderligere – især hvis du har en elaftale med timepris.
Ofte stillede spørgsmål
Virker en luft-til-vand-varmepumpe, når det fryser?
Ja. Moderne pumper leverer varme ned til -20 °C eller lavere. Effektiviteten falder, når det er rigtig koldt, men det er der taget højde for i årsgennemsnittet. De fleste har desuden en indbygget elpatron, der hjælper på de koldeste dage.
Kan jeg beholde oliefyret som backup?
Det er sjældent en god idé. Du betaler stadig for service og skorstensfejer, og tanken skal fortsat tilses. Og da tilskuddet gives til at erstatte oliefyret, skal du regne med, at det gamle anlæg skal ud af drift – tjek de aktuelle betingelser, når du søger.
Hvor meget larmer den?
En moderne udedel støjer typisk 35–55 dB tæt på – svarende til alt fra en stille bibliotekssal til en almindelig samtale. Lyden falder hurtigt med afstanden. Det er især den lave brummen om natten, der kan irritere, så placeringen betyder mere end selve modellen.
Kan en udlejningsbolig få tilskud?
Nej, ikke fra varmepumpepuljen – den kræver, at ejeren selv bor i huset. Der findes andre ordninger for udlejere, så spørg din kommune eller Energistyrelsen.
Artiklen er opdateret september 2026. Links mærket til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Start med det gratis og det billige: sænk temperaturen en grad, tæt vinduer og døre, og isolér rør. Derefter er hulmursisolering og loftisolering typisk de investeringer, der tjener sig hurtigst hjem. Har du oliefyr, er en varmepumpe i 2026 den største enkeltbesparelse. Nye vinduer og solceller tjener sig langsommere hjem og giver mest mening, når de alligevel skal skiftes eller taget er egnet.
Tiltagene sorteret efter tilbagebetalingstid
Tiltag
Typisk pris
Typisk tilbagebetalingstid
Sænk temperaturen 1 grad, luk døre til kolde rum
0 kr.
Straks
Tætningslister på vinduer og døre
få hundrede kr.
under 1 år
Rørisolering i kælder og krybekælder
få hundrede kr.
1–2 år
Hulmursisolering
ca. 17.000 kr.
2–4 år
Varmepumpe i stedet for oliefyr
ca. 110.000–130.000 kr. efter tilskud
ca. 5–7 år
Loftisolering
ca. 25.000–45.000 kr.
3–10 år
Nye vinduer og døre
fra ca. 40.000 kr.
12–15 år eller mere
Solceller (6 kWp)
ca. 90.000–95.000 kr.
10–16 år
Vejledende tal. Hulmur, loft og vinduer: Bolius (2023-priser). Varmepumpe og solceller: vores egne 2026-guides. Tilbagebetalingstiden afhænger af din varmekilde – den er kortest med olie og elvarme, længst med fjernvarme.
1. Det gratis: vaner og indstillinger
Sænk temperaturen en grad. Mange energirådgivere regner med, at hver grad lavere indetemperatur sparer omkring 5 % på varmen.
Luk dørene til kolde rum, og skru ned for varmen i rum, I ikke bruger.
Luft kort og kraftigt ud – 5–10 minutters gennemtræk – i stedet for at have et vindue på klem hele dagen.
Træk gardinerne for om aftenen. Det mindsker varmetabet gennem ruderne.
Hold radiatorerne fri for møbler og lange gardiner, så varmen kan cirkulere.
2. Det billige: tætning og isolering af rør
Tætningslister på vinduer og døre fjerner træk for få hundrede kroner og kan sættes op på en eftermiddag. Hold et stearinlys ved vindueskarmen en blæsende dag – blafrer flammen, er der træk.
Rørisolering på varmerør i uopvarmede rum (kælder, krybekælder, loft) koster få kroner pr. meter og er noget af det nemmeste, du kan gøre selv.
Radiatorfolie bag radiatorer på uisolerede ydervægge reflekterer varmen tilbage i rummet.
3. Isolering: loft og hulmur først
Hulmursisolering er for mange huse fra 1930–1980 den bedste investering, der findes. Hulrummet i muren blæses fuldt af granulat på én dag, og tilbagebetalingstiden er ofte kun 2–4 år. Bank på muren eller spørg et isoleringsfirma, om dit hus har hulmur.
Loftisolering er næsten altid det næste skridt. Læs vores guide til loftisolering med priser og de fejl, der giver fugt.
Indvendig isolering af ydervægge er sjældent en god forretning og kan give fugtproblemer. Læs hvorfor i vores guide til indvendig efterisolering.
4. Varmekilden: den store besparelse
Har du oliefyr, gasfyr eller elvarme, er udskiftning af varmekilden typisk den største enkeltbesparelse:
Oliefyr til luft til vand-varmepumpe: Oliefyret koster i 2026 omkring det dobbelte om året. Se regnestykket i guiden varmepumpe i stedet for oliefyr.
Elvarme: En luft til luft-varmepumpe kan skære 40–70 % af varmeregningen i de rum, den dækker, og tjener sig ofte hjem på 2–4 år.
Pillefyr: Du kan få 27.000 kr. i tilskud til at skifte til varmepumpe. Se pillefyr pris.
5. Vinduer, døre og solceller
Nye vinduer tjener sig langsomt hjem på varmeregningen alene. Skift dem, når de alligevel er udtjente – læs nye vinduer 2026.
Solceller kan betale sig, men regnestykket er mere følsomt i 2026 på grund af den lave elafgift. Se kan solceller betale sig i 2026.
Husk håndværkerfradraget
Energiforbedringer som isolering, udskiftning af vinduer og varmepumper kan give grønt håndværkerfradrag på op til 9.000 kr. pr. person i 2026 – kun for arbejdslønnen og kun ved betaling til et momsregistreret firma. To voksne i husstanden kan få op til 18.000 kr. i fradrag.
Få overblik med et energimærke
Et energimærke fra en energikonsulent giver en liste over rentable forbedringer i netop dit hus – med priser og besparelser. Det er især nyttigt, før du går i gang med større projekter, og du skal alligevel have det, når huset sælges.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et solvarmeanlæg til varmt vand koster typisk 50.000–75.000 kr. installeret og dækker 60–70 % af husstandens årlige forbrug af varmt vand. Det holder i 20–30 år. Men om det kan betale sig, afhænger af, hvad du varmer vandet op med i dag. Med oliefyr, elvandvarmer eller pillefyr kan det give god mening. Med fjernvarme eller en moderne varmepumpe er varmt vand i forvejen billigt, og så bliver tilbagebetalingstiden meget lang.
Sådan virker solvarme
Solfangere på taget opvarmer en væske, der cirkulerer ned til en varmtvandsbeholder med en solvarmespiral. Om sommeren kan solen dække næsten alt det varme vand. Om vinteren bidrager den kun lidt, og så overtager husets almindelige varmekilde.
Drain-back (tømmeanlæg): I et tømmeanlæg løber væsken automatisk tilbage i en beholder, når pumpen stopper. Solfangerne står derfor tomme, når solen ikke skinner – det beskytter mod både frost og overophedning, og anlægget kan køre med rent vand i stedet for frostvæske.
Priser 2026
Anlæg
Pris inkl. installation
Solfangerareal
Varmt brugsvand
50.000–75.000 kr.
4–6 m²
Varmt vand + bidrag til opvarmning
75.000–100.000 kr.
8–15 m²
Vejledende priser 2026. Kilde: byggeli.dk.
Kan det betale sig? Det afhænger af din varmekilde
En familie på fire bruger typisk energi svarende til nogle tusinde kWh om året på varmt vand. Solvarmen kan dække 60–70 % af det. Værdien af den besparelse afhænger af, hvad hver kWh varmt vand koster dig i dag:
Oliefyr og elvandvarmer: Hver kWh varmt vand er dyr, så besparelsen er størst. Her kan solvarme give mening.
Pillefyr: Solvarmen gør det muligt at slukke fyret om sommeren – en stor fordel ud over selve besparelsen.
Varmepumpe: Varmepumpen laver varmt vand for en brøkdel af elprisen. Besparelsen bliver lille, og tilbagebetalingstiden lang.
Fjernvarme: Varmt vand er typisk billigt, og solvarme kan sjældent betale sig.
Ærlig vurdering: Står du over for at skifte et oliefyr, er en varmepumpe næsten altid den bedre investering. Se vores guide til varmepumpe i stedet for oliefyr. Solvarme giver mest mening som supplement til et pillefyr eller en elvandvarmer.
Solvarme eller solceller?
Mange overvejer i dag solceller i stedet for solvarme. Solceller laver strøm, der kan bruges til alt – også til at varme vand via en elpatron eller en varmepumpe. Solvarme udnytter solens energi mere effektivt pr. m² til varmt vand, men kan kun bruges til varme. Læs vores guide til, om solceller kan betale sig i 2026.
Hvis du vælger solvarme
Placér solfangerne mod syd, gerne med en hældning på 30–60 grader.
Dimensionér efter forbruget – et for stort anlæg giver overskudsvarme om sommeren, som ikke kan bruges.
Vælg en beholder med solvarmespiral – ofte skal din nuværende beholder skiftes. Se vores guide til varmtvandsbeholdere.
Få et serviceeftersyn hvert par år.
Beholdere og komponenter til solvarme finder du hos DBVVS.
Har du allerede solvarme?
Tjek at pumpen kører, når solen skinner, at temperaturen i beholderen stiger på solrige dage, og at der ikke er utætheder på taget. Et solvarmeanlæg, der ikke virker, opdages ofte først efter flere år, fordi det almindelige varmeanlæg bare overtager.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et jordvarmeanlæg med jordslanger i haven koster typisk 185.000–235.000 kr. installeret for et almindeligt parcelhus. Med en lodret boring i stedet for slanger starter prisen omkring 250.000 kr. Til gengæld er jordvarme det mest stabile og effektive varmepumpeanlæg om vinteren – og jordslangerne holder i omkring 40 år. Du kan få 27.000 kr. i tilskud fra varmepumpepuljen, hvis du skifter fra olie, gas, elvarme eller pillefyr. Men for de fleste er en luft til vand-varmepumpe billigere over anlæggets levetid. Her er regnestykket.
Sådan virker jordvarme
Et jordvarmeanlæg består af to dele: en varmepumpe inde i huset og en lang plastslange i jorden. Slangen er fyldt med en frostvæske, der opsamler den varme, solen har lagret i jorden. Varmepumpen hæver temperaturen, så den kan bruges i radiatorer, gulvvarme og til varmt brugsvand.
Fordelen er, at jorden en meter nede har nogenlunde samme temperatur hele året – typisk 5–8 grader. En luft til vand-varmepumpe skal derimod hente varmen i udeluften, som kan være -10 grader i januar. Derfor arbejder jordvarme mere jævnt og effektivt, netop når du har mest brug for varmen.
Hvad koster jordvarme i 2026?
Husets størrelse
Jordslanger (vandret)
Boring (lodret)
Ca. 140 m²
185.000–205.000 kr.
fra ca. 250.000 kr.
Ca. 200 m²
195.000–215.000 kr.
fra ca. 250.000 kr.
Ca. 250 m²
215.000–235.000 kr.
fra ca. 280.000 kr.
Vejledende priser inkl. installation. Kilde: GreenMatch og danske jordvarmeleverandører. Indhent altid mindst tre tilbud.
Det dyre ved jordvarme er ikke selve varmepumpen, men gravearbejdet. En luft til vand-varmepumpe til samme hus koster typisk 135.000–170.000 kr. installeret.
Hvor meget plads kræver jordslanger?
Tommelfingerreglen er 1,5–2 meter slange pr. m² opvarmet boligareal, lagt med 1–1,5 meters afstand i ca. en meters dybde. Et hus på 140 m² har altså brug for 210–280 meter slange. Det svarer til et areal i haven, der er 1,5–2 gange større end husets boligareal.
Der må ikke bygges eller plantes store træer oven på slangerne, men græsplæne, bede og køkkenhave er fint. Har du ikke pladsen, er en lodret boring på 100–250 meters dybde alternativet. Den fylder næsten ingenting, men er dyrere, og den kræver tilladelse fra kommunen, fordi du borer gennem grundvandslagene.
Jordvarme eller luft til vand – hvad kan betale sig?
Bolius har regnet på et hus på 130 m² med et varmebehov på 18.100 kWh om året. Når man lægger alt sammen – strøm, service, renter og afskrivning – ser det sådan ud:
Opvarmning
Samlet udgift pr. år
Luft til vand-varmepumpe
18.460–20.560 kr.
Jordvarme
19.530–20.750 kr.
Oliefyr (til sammenligning)
ca. 38.150 kr.
Kilde: Bolius, september 2026.
Jordvarme bruger mindre strøm, men den højere anlægspris spiser besparelsen. Over 20 år ender de to løsninger meget tæt på hinanden. Jordvarme vinder typisk, når:
huset er stort, og varmeforbruget højt (over ca. 25.000 kWh om året),
du har god plads i haven og kan grave slangerne ned uden at fælde træer eller flytte en indkørsel,
du bor et sted, hvor støj fra en udedel er et problem – jordvarme har ingen udedel,
du planlægger at blive boende i mange år, så du får glæde af slangernes lange levetid.
Luft til vand vinder, når haven er lille, huset er under 150 m², eller du vil holde investeringen nede.
Tilskud: 27.000 kr. fra varmepumpepuljen
Jordvarme giver samme tilskud som luft til vand: 27.000 kr. fra Energistyrelsens varmepumpepulje, hvis anlægget erstatter oliefyr, gasfyr, elvarme eller pillefyr, og du selv bor i huset. Den vigtigste betingelse: Du skal have fået tilsagn, før du skriver under på et bindende tilbud. Puljen havde ca. 75 mio. kr. tilbage i starten af september 2026 og lukker senest 30. november.
Haven bliver gravet op. Selve arbejdet tager typisk 1–2 dage, men haven skal have en sæson til at komme sig. Planlæg udskiftningen til sensommer eller efterår.
Dimensionering er alt. Er jordslangen for kort, bliver jorden omkring den afkølet så meget, at anlægget mister effekt i de sidste vintermåneder. Bed installatøren vise, hvordan slangelængden er beregnet.
Varmepumpen holder 15–20 år, slangerne ca. 40. Når pumpen en dag skal udskiftes, er det kun den indvendige del, der skal skiftes – og det er langt billigere end det første anlæg.
Fejl skal rettes af en autoriseret installatør. Jordvarmepumper indeholder kølemiddel, og det må kun håndteres af folk med kølecertifikat. Få en serviceaftale, og få styr på, hvordan du kan følge med i fejlkoder på pumpens display eller app.
Tjek varmeplanen. Er der planlagt fjernvarme i området, kan du ikke få tilskud – og fjernvarme kan være billigere.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jordvarme også køle huset om sommeren?
Ja, mange jordvarmeanlæg kan levere “passiv køling” gennem gulvvarmen ved at sende det kolde jordvand rundt uden at kompressoren kører. Det koster næsten ingen strøm, men effekten er begrænset.
Hvor meget strøm bruger et jordvarmeanlæg?
Et typisk anlæg leverer 3,5–4,5 kWh varme for hver kWh strøm over et år. Med et varmebehov på 18.000 kWh svarer det til ca. 4.000–5.000 kWh strøm om året.
Kan jeg selv grave slangerne ned?
Ja, mange installatører giver rabat, hvis du selv står for gravearbejdet efter deres tegning. Selve tilslutningen og påfyldningen af anlægget skal dog laves af en autoriseret installatør.
Hvor køber man jordvarmepumper og reservedele?
Installatøren leverer normalt selve anlægget. Skal du bruge reservedele, beholdere eller tilbehør, kan du se udvalget hos DBVVS, som har specialiseret sig i varmekilder.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et solcelleanlæg på 6 kWp koster omkring 90.000–95.000 kr. installeret og producerer 5.700–6.300 kWh om året i Danmark. Tilbagebetalingstiden er typisk 8–11 år uden batteri. Men 2026 er et særligt år: Elafgiften er sat ned til under 1 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det gør strømmen fra nettet billigere – og dermed er hver kWh, du selv producerer og bruger, mindre værd end før. Solceller kan stadig betale sig, men regnestykket er mere følsomt, og et batteri er sjældent en god forretning.
Hvad koster et solcelleanlæg?
Anlægsstørrelse
Pris inkl. installation
Årlig produktion (ca.)
4 kWp
50.000–55.000 kr.
3.800–4.200 kWh
6 kWp
90.000–95.000 kr.
5.700–6.300 kWh
10 kWp
125.000–135.000 kr.
9.500–10.500 kWh
Vejledende priser 2026. Kilde: Energisparer.dk. Prisforskellen på samme anlæg kan være 20–40 % mellem to installatører.
Et batteri koster typisk 35.000–80.000 kr. ekstra afhængigt af størrelsen (5–15 kWh).
Hvad er strømmen værd?
Her er det, mange tilbud springer let hen over. Strøm fra dine solceller kan bruges på to måder, og de har meget forskellig værdi:
Strøm, du selv bruger med det samme, sparer dig for hele prisen på den strøm, du ellers skulle have købt: spotpris, nettarif og moms. I 2026 er det typisk 1,50–2,50 kr. pr. kWh afhængigt af tidspunktet.
Strøm, du sælger til nettet, får du kun spotprisen for – minus et gebyr til dit elselskab. Midt på dagen om sommeren, når alle solceller producerer, er spotprisen ofte meget lav og kan være tæt på nul.
Uden batteri bruger en almindelig husstand typisk kun 30–40 % af solcellestrømmen selv. Resten sælges til en lav pris. Det er derfor, anlægget skal dimensioneres efter dit forbrug om dagen – ikke efter, hvor stort taget er.
Hvorfor 2026 er et særligt år
Tidligere udgjorde elafgiften ca. 90 øre pr. kWh (plus moms). Den sparede du, hver gang du brugte din egen solcellestrøm. I 2026 og 2027 er afgiften sat ned til 0,8 øre pr. kWh. Det betyder:
Hver kWh, du selv bruger, er ca. 1 kr. mindre værd end i 2025.
Regnestykker, der blev lavet før afgiftsnedsættelsen, er for optimistiske.
Til gengæld forventes afgiften at stige igen fra 2028 – og solceller holder i 25–30 år.
Spørg derfor altid sælgeren, hvilken elpris tilbagebetalingstiden er regnet med, og om elafgiften er med.
Et realistisk eksempel
Et hus med et elforbrug på 5.000 kWh om året får et 6 kWp-anlæg til 92.000 kr., som producerer 6.000 kWh:
35 % bruges selv = 2.100 kWh × 2,00 kr. = 4.200 kr.
65 % sælges = 3.900 kWh × 0,40 kr. = 1.560 kr.
Samlet værdi: ca. 5.800 kr. om året
Det giver en tilbagebetalingstid på knap 16 år i 2026-priser – længere end de 8–11 år, man ofte ser. Stiger elafgiften igen fra 2028, og har du en elbil eller en varmepumpe, der kan køre om dagen, forbedres regnestykket markant. Se tallene som et eksempel – din egen elpris og dit forbrugsmønster betyder alt.
Hvornår kan det betale sig?
Det taler for solceller:
Du har et højt elforbrug om dagen – fx hjemmearbejde, varmepumpe eller elbil, der lader om dagen.
Taget vender mod syd, øst eller vest og er ikke i skygge.
Taget er i god stand og skal ikke skiftes inden for 15–20 år.
Du bliver boende længe.
Det taler imod:
Huset står tomt om dagen, og dit forbrug ligger om aftenen.
Taget skal skiftes snart – det koster typisk 10.000–20.000 kr. at tage anlægget ned og op igen.
Du vil købe batteri for at “blive selvforsynende”. Med dagens priser tjener et batteri sig sjældent hjem inden for dets levetid.
Selv montere?
Solpaneler kan købes online, og en del af den mekaniske montering kan laves selv. Men tilslutningen til elnettet skal laves af en autoriseret elinstallatør, og anlægget skal anmeldes til netselskabet. Du kan se udvalget af solpaneler og tilbehør hos WATTOO for at få et indtryk af materialepriserne – men få altid en elinstallatør med på råd, før du køber.
Tjekliste før du skriver under
Få mindst tre tilbud på samme anlægsstørrelse.
Spørg hvilken elpris, egetforbrug og afgift tilbagebetalingstiden er regnet med.
Tjek garanti på paneler (typisk 25 år på ydelse) og inverter (typisk 10 år).
Spørg om taget kan bære anlægget, og hvem der står for tagets tæthed ved gennemføringer.
Tjek skattereglerne for salg af overskudsstrøm på skat.dk.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Vil du have hygge, knitren og levende flammer, så vælg en brændeovn. Vil du have en ovn, der kan varme huset op, mens du er på arbejde, så vælg en pilleovn. En pilleovn fyrer automatisk efter en termostat, forurener mindre og er nemmere at bruge – men den kræver strøm, larmer lidt og skal serviceres. Uanset hvad du vælger: Har du en brændeovn fra før 2003, skal den skiftes eller fjernes, når huset sælges – og flere kommuner stiller nu krav til ovne fra før 2008.
Forskellen på de to
En brændeovn fyres med kløvet brænde eller briketter, som du selv lægger i. Den kører uden strøm og uden elektronik, og varmen styres ved at regulere lufttilførslen. Det kræver lidt øvelse at fyre rent – og det kræver, at nogen er hjemme.
En pilleovn har et magasin med træpiller, som en snegl fører ind i brændkammeret. En ventilator styrer forbrændingen, og ovnen tænder og slukker selv efter termostat eller tidsur. Mange kan styres fra en app. Magasinet rækker typisk til 1–3 døgns drift, afhængigt af hvor hårdt ovnen kører.
Brændeovn
Pilleovn
Pris for ovnen
ca. 8.000–25.000 kr.
ca. 15.000–35.000 kr.
Automatik
Nej
Ja, termostat og timer
Kræver strøm
Nej
Ja (virker ikke ved strømsvigt)
Lyd
Stille
Svag summen fra ventilator og snegl
Arbejde
Brænde, optænding, aske hver dag
Påfyld sække, tøm aske ca. ugentligt
Partikeludledning
Højere, afhænger meget af fyringen
Markant lavere
Vejledende priser 2026 for ovne uden installation og skorsten.
Hvad koster det at fyre?
Træpiller af god kvalitet (ENplus A1) koster i 2026 omkring 3,00–3,80 kr. pr. kg, når de købes på palle, og op mod 4 kr. pr. kg i enkelte sække. Et kilo piller indeholder knap 5 kWh, så varmen koster cirka 0,65–0,75 kr. pr. kWh. Det er billigere end el og markant billigere end olie – men ikke billigere end en varmepumpe.
Brænde varierer meget i pris afhængigt af, om du selv henter, kløver og tørrer det. Har du adgang til gratis eller billigt træ, er brændeovnen suverænt billigst i drift. Købes det tørt og kløvet, er prisen pr. kWh typisk på niveau med piller eller højere.
Køb piller i foråret og sommeren – her er prisen typisk 5–15 % lavere end i oktober og november, hvor efterspørgslen topper.
De nye regler for brændeovne
Ejerskifteordningen
Køber du et hus med brændeovn, skal du oplyse det til Miljøstyrelsen. Er ovnen produceret før 1. januar 2003, skal den udskiftes eller skrottes senest 12 måneder efter, du har overtaget huset. Er den nyere, skal du indsende dokumentation for, hvornår den er produceret. Ordningen har gældet siden 2021.
Kommunale krav til ovne fra før 2008
Siden 1. juli 2023 har kommunerne kunnet kræve, at brændeovne produceret før 1. juni 2008 skal skiftes ud eller fjernes – også selvom huset ikke bliver solgt. Flere kommuner har brugt muligheden. I Aalborg Kommune er fristen fx oktober 2026. Tjek din egen kommunes hjemmeside, hvis din ovn er fra før 2008.
Pilleovnen er også en “brændeovn”
Reglerne gælder også for pilleovne, men da de fleste pilleovne på markedet er nyere, er det sjældent et problem.
Hvad med skorstenen?
Begge typer skal have et aftræk. En brændeovn kræver en rigtig skorsten, mens mange pilleovne kan nøjes med et mindre, isoleret røgrør – nogle kan endda føres ud gennem ydervæggen. Det kan gøre en pilleovn til den billigste løsning i et hus uden skorsten. Læs mere i vores guide til at bygge din egen skorsten.
Uanset ovn og aftræk skal skorstensfejeren syne og godkende installationen, før du må tage den i brug.
Hvad skal du vælge?
Vælg brændeovn, hvis du vil have den klassiske hygge, har adgang til billigt brænde, og ovnen primært skal bruges om aftenen og i weekender.
Vælg pilleovn, hvis ovnen skal stå for en stor del af opvarmningen, du ikke vil fyre hver dag, eller du vil kunne tænde for varmen via app, inden du kommer hjem.
Vælg ingen af dem, hvis du i forvejen har en varmepumpe og kun overvejer ovnen for at spare penge. Med en moderne varmepumpe er brænde og piller sjældent billigere pr. kWh – så ovnen bliver et hyggekøb, og det er helt i orden.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
Kort svar: Et ventilationsanlæg med varmegenvinding skifter luften i huset ud hele tiden og genbruger op mod 90 % af varmen fra den luft, der blæses ud. Decentrale enheder i de enkelte rum koster 6.000–12.000 kr. pr. stk. installeret – typisk 18.000–40.000 kr. for et hus. Et centralt anlæg med kanaler i hele huset koster typisk 50.000–80.000 kr. i et eksisterende hus. Det er især relevant i tætte, velisolerede huse og i huse med fugtproblemer.
Hvorfor er ventilation vigtig?
En familie på fire afgiver flere liter vand til luften hver dag gennem vejrtrækning, madlavning, bad og tøjtørring. I ældre, utætte huse forsvandt fugten ud gennem sprækker og revner. Men når huset efterisoleres og får nye vinduer, bliver det tæt – og så skal fugten ud på en anden måde.
Tegn på for dårlig ventilation:
dug på indersiden af ruderne om morgenen,
sorte pletter i hjørner, bag skabe og i vindueslysninger,
tung eller indelukket luft, når du kommer hjem,
madlugt, der hænger ved i flere timer.
Det billigste første skridt er stadig at lufte ud: 5–10 minutters gennemtræk 2–3 gange om dagen. Men det koster varme, og det glemmes let. Her kommer mekanisk ventilation ind.
Decentral eller central?
Decentrale enheder
Centralt anlæg
Hvordan
En enhed i ydervæggen i hvert rum
Et aggregat med kanaler til alle rum
Pris installeret
6.000–12.000 kr. pr. enhed (18.000–40.000 kr. for et hus)
50.000–80.000 kr.
Montering
Hul i ydervæggen, ingen kanaler
Kanaler på loft eller i nedhængte lofter
Varmegenvinding
Op til ca. 90 %
Typisk 80–90 %
Bedst til
Eksisterende huse, enkelte problemrum
Nybyg og totalrenoveringer
Priser 2026. Kilde: Halbergs. Skjulte kanaler kan koste 5.000–15.000 kr. ekstra.
Decentrale enheder er den nemme løsning i et eksisterende hus. Enhederne arbejder ofte parvis: den ene blæser ud, mens den anden suger ind, og så skifter de. Der skal bores et hul i ydervæggen, og enhederne skal have strøm. Start med de rum, hvor problemet er størst – typisk soveværelser og badeværelse.
Et centralt anlæg giver den bedste og mest jævne luftskifte i hele huset, men kræver plads til kanaler. Det er mest oplagt, hvis du alligevel skal renovere lofterne eller har et stort, tilgængeligt loftrum.
Hvad koster det at drive?
Moderne anlæg bruger lidt strøm. For decentrale enheder regnes der typisk med 100–150 kr. om året pr. enhed. Dertil kommer filterskift: filtrene skal skiftes eller renses hver 3.–6. måned. Et tilstoppet filter nedsætter luftskiftet og øger strømforbruget.
Sparer det penge på varmen?
Lidt – men det er ikke hovedargumentet. Varmegenvindingen betyder, at du mister langt mindre varme end ved at lufte ud gennem vinduerne. Men i et gammelt, utæt hus, der i forvejen lufter sig selv ud, er besparelsen begrænset. Ventilation handler først og fremmest om indeklima og at undgå fugtskader og skimmel. Skimmelsvamp kan koste mange tusinde kroner at få udbedret – og det kan gå ud over helbredet.
Hvem skal installere?
Decentrale enheder kan en øvet gør-det-selv’er montere mekanisk, men eltilslutningen skal laves af en autoriseret elinstallatør. Et centralt anlæg bør projekteres og indreguleres af et ventilationsfirma, så luftmængderne passer til hvert rum.
Du kan se udvalget af ventilation og klimaprodukter hos Elvvs.dk.
Tjekliste før du køber
Find årsagen først. Er fugten i kælderen, kommer den måske udefra – så hjælper ventilation ikke alene.
Spørg om lydniveau. Enheder i soveværelser skal være stille på lavt trin.
Tjek filterpriser. Nogle anlæg har dyre, specialfiltre.
Husk emhætten. En god emhætte med udsugning til det fri er en vigtig del af husets ventilation.
Overvej håndværkerfradraget. Tjek på skat.dk, om arbejdet i dit tilfælde kan give grønt håndværkerfradrag.
Artiklen er opdateret september 2026. Links til webshops er affiliate-links – køber du via dem, får vi en lille provision uden ekstra omkostning for dig.
