Vedligeholdelse af belægningen på din terrasse

Selvom belægningssten og havefliser er robuste produkter, som stort set er vedligeholdelsesfrie, kan der alligevel ske ændringer. Om vinteren og efteråret bliver de udsat for massivt nedbør, frost, saltning, snerydning osv. og især dette kan være med til at nedbryde dine belægningssten og havefliser. Herunder gives der fem gode plejeråd til, hvordan du bedst muligt vedligeholder belægningens flotte udseende.

 Vedligeholdelse af belægningen på din terrasse

Sådan får du den flotteste belægning.


Undgå alger, mos og svampe

I løbet af en kold vinter kan du næsten ikke undgå, at din terrasse får områder med alge-, svampe-, og mosbegroninger. Dette skyldes at dine sten og fliser bliver rørt af meget kulde og fugt i løbet af de kolde måneder. Det forsvinder dog igen, når den fugtige tid er ovre og varmen og lyset igen kommer frem. Er der områder, som er i skygge det meste af tiden, kan det være nødvendigt at gøre noget aktivt for at bekæmpe begroningerne. Til at fjerne det kan man benytte 10 % salmiakopløsning, plantegift eller fortyndet klorin (Bemærk, at klorinen skal fortyndes i forholdet 1:1).


Ukrudt

Ukrudt kan også være svært at holde væk fra flisearealet. Der findes imidlertid mange gode metoder til at fjerne ukrudt både med og uden sprøjtemidler. Ukrudt kan luges eller sprøjtes med plantegift eller fejes med en stiv kost hver eller hver anden uge. Det kræver lidt ekstra arbejde at feje ukrudtet væk, da det skal fejes så ofte som muligt, så ukrudtet ikke når at få fat igen. Ønsker du et mere miljøvenligt alternativ til plantegiften, er termisk ukrudt bekæmpelse et ideelt valg.

Rust

Oplever du rust på dine fliser og sten, kan det vaskes af med 10 % oxalsyre. Vær opmærksom på at Oxalsyre virker blegende og skal derfor anvendes med stor forsigtighed på farvede fliser. Er der stadig rust på dine fliser efter oxalsyre behandlingen, skal du fjerne rusten med en pasta med 15 % natriumcitrat og glycerol. Pastaen skal sidde på i 2-3 dage.

Fedtpletter

Er der kommet olie, fedtpletter eller lignende på din terrasse, kan det fjernes ved at dække området af med et olieabsorberende produkt i et døgn. Når oliepletten er tør, kan den enten skrubbes med sulfo og skurepulver eller 5 % natriums hydroxid.

Rengør dine fliser og belægningssten jævnligt

Der er flere måder at rense dine fliser og belægningssten på, alt efter hvor beskidt din terrasse er. Hvis belægningen ikke er groet helt fast, kan du nøjes med at skylle fliserne med haveslangen og skrubbe skidtet af med en stiv kost. Du kan også slibe skidtet af ved at hælde fugesand på fliserne og dermed feje jævnligt med en stiv kost. I løbet af en uges tid vil du opleve at skidtet bliver slidt af. Er det meget slemt, bør du benytte algefjerner. Tjek evt. miljøstyrelsens liste over godkendte midler, inden du køber dit algefjerner. Er din terrasse virkelig hårdt ramt af skidt, kan en højtryksrenser være en ideel løsning, så længe du bruger den med måde. Inden du starter, bør du tjekke at dine fliser og sten kan holde til behandlingen. Derudover skal du vælge den laveste styrke, holde højtryksrenserne i en afstand på 40-50 cm så trykket ikke bliver for voldsomt.


Holdbarheden på dine belægningssten og fliser

Hvor hurtigt dine fliser og sten bliver nedbrudt afhænger naturligvis af kvaliteten. Desto bedre kvalitet, jo længere tid vil dine sten og fliser holde, og jo mindre mos og alger vil der komme. Belægningssten eller havefliser belagt på terrasser fra FC-beton, vil eksempelvis blive reduceret grundet deres høje fokus på kvalitet. Hos FC-beton har de desuden valgt at konkurrere på kvalitet. Som producent føler de et ansvar for, at du kommer lettest mulig i mål med det bedst mulige resultat, og at det færdige resultat har den længst mulige levetid.

 

Udgivet i:AKTUELT NETOP NU >>, Belægning, Haven, Vedligeholdelse Tags: , ,

Afgiv et svar

Send kommentar

Venligst udfyld nedenstående regnestykke, for at vi undgår en masse spam kommentarer * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

© 2016 Byg billigst – Byggematerialer – Byggerådgivning – Værktøj. Alle rettigheder reserveret til: Byg-Billigst.dk - . XHTML / CSS Valideret.
Designet af: Byg-billigst.dk.