Facts omkring jordvarme – Hvad er priserne på jordvarme?

Hvad er et jordvarmeanlæg

Et jordvarmeanlæg er en erstatning for et gas- eller oliefyr, og består af en indedel som kaldes en varmepumpe, og en udedel som består af en lang plastikslange som skal graves ned i jorden, for at kunne samle den oplagrede energi som befinder sig i jorden op.

Jorden i din have omkring huset er nærmesr konstant 7-9 grader varm året rundt i en dybde omkring 90-100cm, det er denne jævne varme som anvendes om vinteren til at opvarme din bolig. Vamepumpen sørger for at de ca. 8 grader som hives ud af jorden, omdannes til den ønskede temperatur i din centralvarme og varmtvandsbeholder.

Hvor effektiv er jordvarme?

Et godt veldimensioneret jordvarmeanlæg har en virkningsgrad på op imod 3,5. Virkningsgraden er et udtryk for den mængde energi du kan trække ud af anlægget, i forhold til den mænde energi du putter ind i anlægget. Det betyder at hvis du tilføre dit jordvarmeanlæg 1000 kwh kan du iform af varme hive 3500 kwh ud af anlægget til dit varme vand og radiatorer.


I forhold til normal elvarme sparer du altså 2500 kwh x 2kr = 5000,- hver gang du bruger 1000kwh på din elmåler til varme, det er denne effektivitet som gør jordvarmeanlæg til en god forretning.

Hvis du sammenliger et jordvarmeanlæg med et normalt olie eller gasfyr, vil du opleve besparelser på varmeudgiften med op til 50-60%, som selvfølgelig kommer an på dit tidligere fyrs effektivitet / virkningsgrad

Hvad koster et jordvarmeanlæg.

Et jordvarmeanlæg er desværre en temmelig dyr løsning. Et normalt jordvarmeanlæg til en villa på 150-180m2 koster i omegnen af 100-120.000 kr. hvis det skal installeres og være klar til drift. Udgiften kan dog hurtig vise sig at være tjent hjem på grund af de høje el, olie og gaspriser som hvert år stiger yderligerere. 

Den bedte forretnig gøres hvis du i forbindelse med nybyggeri etablerer et jordvarmeanlæg, da anlægsudgifterne vil være noget mindre, og du alligevel skulle have etableret en anden varmekilde. Alternativt kan et jordvarmeanlæg komme på tale hvis dit eksisterende fyr er slidt ned og skal udskiftes.

Et normalt jordvarmeanlæg er tjent hjem i løbet af ca. 10 år, og dette måske endnu hurtigere med de seneste prisstigninger på olie og gas.

Fordele ved jordvarme

– Den væsentligste fordel ved et jordvarmeanlæg er at din årlige varmeudgift kan halveres.

– Et jordvarmeanlæg kræver nærmest ingen vedligeholdelse, kun et filter ved pumpen skal skiftes årligt

– Et jordvarmeanlæg kan holde i rigtig mange år, også meget længere end dit gasfyr.

– Du kan kombinerer et jordvarmeanlæg med et solcelleanlæg, og dermed opnå gigantiske besparelser på din energiregning.

– Miljøet spares for en masse Co2, da et jordvarmeanlæg kun bruger strøm, men derudover ikke sviner i miljøet.

Ulemper ved jordvarme

– Største ulempe ved jordvarme er etableringsomkostningerne, investeringen ligger imellem 100-120.000 kr.

– Nedgravning af slanger i haven kan være svært især i etablerede villahaver, dog er der udviklet et teknik hvor der udføres en lodret boring til jordvarmeslangen, så skal du kun have én flise op i indkørslen.

– Jordvarmeanlægget er afhængig af strøm, og dermed er elprisen afgørende for din årlige varmeregning, derfor kan en investering i solceller og solcelleanlæg være en god løsning.

Del din viden og erfaringer om jordvarme med os!

Ved du en masse om jordvarme og jordvarmeanlæg, er du velkommen til at skrive en kommentar herunder. Ligeledes hvis du ejer et jordvarmeanlæg vil vi gerne høre dine erfaringer med dette.

Udgivet i:Artikler, Bryggers, Energibesparelse, Gode råd, VVS Tags: , , , , , , ,

Afgiv et svar

Send kommentar

Venligst udfyld nedenstående regnestykke, for at vi undgår en masse spam kommentarer * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

© 2016 Byg billigst – Byggematerialer – Byggerådgivning – Værktøj. Alle rettigheder reserveret til: Byg-Billigst.dk - . XHTML / CSS Valideret.
Designet af: Byg-billigst.dk.