Hvordan virker et solcelleanlæg – Detaljeret beskrivelse om solceller

Komponenter i et solcelleanlæg

Et solcelleanlæg er i princippet meget simpelt, og indeholder kun 3 komponenter som er: solcellepaneler, inverter, kabler.

Ovenstående er hovedkomponenterne og er dem som producerer strømmen, derudover er der selvfølgelig montagekomponenter, som oftest består af aluminiumsskinner som monteres på taget, og holder solcellepanelerne på plads.

Solcellepanelerne på taget forbindes ofte med kabler  med formonterede stikforbindelser, på den måde bliver de forbundet korrekt. Solcellepanelerne producerer jævnstrøm dvs. + & – som vi kender det fra batterier.


Solcellerne

En solcelle er normalt lavet af silicium krystaller som ved solens påvirkning generer en lille bitte spænding og strøm. Selve solcellepanelerne er opbygget af flere solceller som er koblet sammen, for at få en tilpas høj spænding pr. panel som vi kan bruge til vores daglige forbrug.

Seriekoblingen af flere af disse solceller i et panel, har den ulempe at hvis bare en af cellerne bliver defekt, eller udsættes for skygge (eks. et blad, gren træ eller lign.) vil hele panelet være ineffektivt, og ikke producerer strøm.

Der skelnes normalt imellem Polykrystalinske solceller og Monokrystalinske solceller. Polykrystalinske celler er ofte sorte og har en bedre virkningsgrad en Monokrystalinske celler, som er dem der har det blå skær vi kender fra tidlige solceller. Monokrystalinske solceller er mange gange en smule billigerer, men kræver altså flere celler for at opnå den samme mængde strøm, som tilsvarende Polykrystalinske celler, derfor bør du vælge solcelleanlæg med Polykrystalinske solceller.

Der findes også en type solceller som kaldes Amorfe solceller eller tyndfilmssolceller, som er solceller der produceres efter et andet princip. Disse typer er meget tynde og kan være næsten gennemsigtige. Denne type Tyndfilmsolceller kan anvendes på glas og andre bygningsdele, da de kan bøjes og er gennemsigtige (virker som solbriller).

Tyndfilmssolceller kan også anvendes til anlæg, som kan integreres ned i tagfladen, og ikke monteres ovenpå taget, da de ikke udvikler varme i samme omfang som Poly- eller Monokrystalinske solceller. 

Ulempen ved Amorfe solceller er at deres virkningsgrad er temmelig lav, og derfor kræves et stort areal, samt at de er noget dyrere at fremstille og dermed indkøbe, dog er priserne nedadgående, og har været det de seneste år.

solcelleanlæg virkemåde, solcelleinverter, positivliste inverter

Inverter

Inverteren en en elektronisk boks som placeres væk fra taget, normalt i bryggers eller tæt ved eltavlen i huset. Inverteren modtager strømmen fra solcellerne på taget, der leveres som jævnstrøm. For at vi kan få denne strøm på el-nettet og ud i vores stikkontakter, skal solcellestrømmen konverteres til vekselstrøm 50Hz, som skal synkroniseres med strømmen fra vores forsyningsselskab der kommer via el-måleren.

Inverteren konverterer jævnstømmen til vekselstrøm, og er forbundet til husets el-installationer. Nu kan vi så få glæde af vores egen producerede solcelleenergi i vores stikkontakter, når vi ser fjernsyn, laver mad, vasker tøj eller ligndende. Hvis vi har brug for mere strøm en vi producerer, trækkes de ekstra ressourcer fra forsyningsselskabet via elmåleren som vi så betaler for på elregningen.

Når vi i perioder producerer for meget strøm f.eks. midt på dagen om sommeren, kan vi ikke selv nå at bruge det hele, så er det at vi nu har fået mulighed for at leverer strømmen ud på forsyningsnettet via elmåleren, som i dette tilfælde løber baglæns, og dermed gør at vores samlede regning bliver mindre, jo mere strøm vi producerer. Dette kaldes Nettomåler ordningen. Du skal dog være opmærksom på at der findes regler om hvor meget du må producerer, samt hvordan du beskattes af evt. overskudsproduktion.

Husk at du skal anvende en godkendt inverter for at få godkendt din installation. Du kan finde en positiv liste over godkendte invertere her: Godkendte invertere

Elmåler

Elmåleren kender du formentlig, den tæller hvor mange kW du bruger til dine elektriske apparater i din bolig. Det specielle ved elmåleren i forbindelse med solcelleanæg er, at det skal være en type som kan løbe baglæns, når du producerer mere solenergi en du selv kan bruge.

Elmåleren er dit forsyningsselskab som installerer hos dig, og alså normalt ikke en del af din leverance når du anskaffer dig et solcelleanlæg.

Skulle det ske at du ender ud med et negativt forbrug sidst på året, kan du rent faktisk tjene penge på salget af din strøm, men har får du kun den reelle elpris uden afgifter mm. som pt. ligger omkring 60 øre pr. kW. Herudover risikerer du at skulle svare skat af dette beløb, hvorfor det normalt ikke er en god forretning at overproducerer strøm. Beregn hellere dit forbrug pr. år,  og anskaf en anlæg som nogenlunde modsvarer dette forbrug, på den måde for du den bedste investering, med den bedste tilbagebetalingstid.

Udgivet i:ALT OM..., Artikler, Energibesparelse, Gode råd, Solceller Tags: , , , ,

Afgiv et svar

Send kommentar

Venligst udfyld nedenstående regnestykke, for at vi undgår en masse spam kommentarer * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.

© 2016 Byg billigst – Byggematerialer – Byggerådgivning – Værktøj. Alle rettigheder reserveret til: Byg-Billigst.dk - . XHTML / CSS Valideret.
Designet af: Byg-billigst.dk.